Aura Rejen

Dette er den oprindelige Aura reje, som så dagens lys tilbage i 1990’erne. Den blev skabt midt om natten (det gjorde den faktisk) hvor jeg ikke kunne sove. Der, i de halv-døsede tanker, opstod ideen med aura kroppen, som jeg var nødsaget til at stå op for at prøve at binde en flue med. Min kære kone synes nok stadig jeg er lidt skør, men sådan er det jo, hvis man får en ide, må man afprøve den lige når man har den…..det kender du sikkert også fra dig selv…haha!

 

Forud for dette lå en tid, hvor min gode ven, Kern Leo Lund, havde fanget en masse fisk på en lille rejeflue bundet af uld fra harens maske. Læsere af Fiske Avisen, kan måske huske den, for den var med i den artikel, hvor Aura Reje blev præsenteret første gang. K.L Rejen hed hans flue. Det specielle ved hans flue, var at han havde iblandet nogle af de lange lyse og lidt stive hår i dubbingen. Når han tørnede kroppen stak de stive hår ud gennem kroppen, og skabte en form for transparens.

Det var denne flue som gjorde jeg fik ideen til Aura Rejen, og fordi jeg altid har givet Kern kredit for at være inspirationen til den, så er han ofte fejlagtigt blevet krediteret at have skabt Aura Rejen. Sådan er det ikke helt, men man kan sige, at havde han ikke lavet sin K.L. Reje, så var Aura Rejen nok ikke blevet til.

Efter den oprindelige Aura Reje, kom en masse forskellige varianter. F.eks. lavede vi i en længere periode aura rejer af Australsk Opossum, som er et helt fantastisk materiale til denne flue.  (Australsk Opossum)

 

AURA REJEN

Krog: Danish Seatrout # 6-10 eller lignende

Bindetråd: Mono tråd, GSP tråd eller 6/0 Std. tråd i ønsket farve – f.eks Grå

Belastning: Efter eget ønske.

Munddele: Lille bundt natur grå/brun kanin hår. Man behøver ikke købe hele skind, der er masser af hår og dubbing på dine zonker strips……

Antenner: 2 lange og 2 lidt kortere dækhår fra f.eks. grævling, isbjørn eller lignende. Man kan også bruge kunstfibre a’la Rizz fibre

Øjne: Rejeøjne i sort

Pandetorn: Spidsen af et grizzly hackle

Krop: ”Kerne” bestående af grå/brun kanin uld og ”Aura” bestående af hvid kunst dubbing. F.eks. Seatrout Supreme dubbing eller SLF

En dag fik Jannik Kroner Nielsen fat i et utrolig flot grævling skind i vinter pels. Dette skind havde den mest fantastiske hvide uld, som der blev bundet en masse aura rejer af. Desværre kan man ikke sådan få fat i grævling i vinterpels længere, men vi har for nylig fundet en meget værdig afløser i en anden ny grævling (Soft Badger), som også har en helt vidunderlig lys og blød uld, der er særdeles velegnet til Aurarejer.

Eneste forskel på mønstret nedenfor og originalen, er at man dengang ikke havde de kroge som man vil benytte i dag, så den blev oprindelig bundet på en vådfluekrog. Man kunne også finde nogle mere ”spændende” kroge til karpefiskeri, som havde lidt facon a’la rejer, så de blev også benyttet. Men de var alle nogle grove og tykke kroge, som ikke krogede særlig godt, i hvert fald ikke når de blev benyttet som fluekroge, så jeg foretrak klart vådflue krogen. I dag vil man jo sikkert udnytte de fine kroge der findes netop til vores fiskeri, f.eks. en Danish Seatrout krog som jeg her har bundet fluen på.

BINDE STEPS

STEP 1.

Indbind et lille bundt kanin hår

BINDE STEPS

STEP 2.

Lav en lille kugle af dubbing (denne skal fungere som base for øjene)

 

BINDE STEPS

STEP 3.

Indbind øjnene

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind antennerne, så de ligger mellem de 2 øjne.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Indbind endnu et lille bundt kanin hår

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Indbind pandetornen

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Dub tråden med kanin dubbing og lav en dubbing løkke. Jeg dubber et stykke på 10-15 cm fulgt af et mellem rum og så en ny stykke af samme længde. Når jeg laver dubbing løkken ligge de to dubbede stykker overfor hinanden og mellemrummet, det stykke uden dubbing, udgør bunden af løkken, hvor tvisteren senere skal fastgøres.

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Lav et tyndt tæppe af den hvide dubbing. Hvis man lægger det fladt på bordet og banker let på det med fingrene, så hænger det fint sammen som et lille aflangt tæppe.

BINDE STEPS

STEP 9.
 

Placér den hvide dubbing i dubbing løkken mellem de to tråde dubbet med kanin dubbingen.

BINDE STEPS

STEP 10.
 

Nu monteres en tvister i bunden af løkken, og løkken tvistes.

BINDE STEPS

STEP 11.
 

Med en velcro Teaser trækkes den hvide dubbing ud. Man skal ikke køre teaseren frem og tilbage, for så teaser man også den grå kanin dubbing ud. Man skal ind og røre tråden med teaseren, så den fanger de hvide fibre og teaser dem ud.

BINDE STEPS

STEP 12.
 

Når den er klar skal den gerne se nogenlunde således ud, men en ”Kerne” bestående af den grå kanin dubbing og en ”Aura” bestående af den hvide syntet dubbing.

BINDE STEPS

STEP 13.
 

Lav hele kroppen af denne dubbing løkke, og afslut ved krogøjet.

BINDE STEPS

STEP 14
 

Afslut tråden. Som afslutning børste fluen godt igennem med din teaser. Børst bagud, så fluen får en fin ”trekantet” reje facon. Fluen er færdig.

BINDE STEPS

STEP 15
 

Den våde Aura Reje…….Det er først når den kommer i vandet at man kan se hele ”Aura” effekten, for den hvide dubbing bliver meget transparent og skaber en ”Aura” rundt om den mere bastante ”Kerne”.

Honey Shrimp

Hvis jeg kun måtte bruge en flue til kystens ørreder, så var helt afgjort en Honey Shrimp jeg ville vælge, og i den farve, jeg har bundet her. Den har godt nok givet mig mange fine fisk siden jeg bandt den første i 1999. Det er som oftest denne flue jeg starter med som ende flue (jeg fisker som oftest med 2 fluer på forfanget), med mindre det er en tid på året, hvor man ved det er andre ting det virkelig gælder, f.eks. når der er børsteorm.

Honey Shrimp

Krog: A.Jensen Nymph Hook # 4-6 eller lignende

Bindetråd: GSP eller Mono Thread

Belastning: Hvis man ønsker det

Krop: See Thru Dubbing i farven Sand

Øjne: Reje øjne

Ben: Flexi Legs (Min favorit farve er Dark Ginger, men jeg ved at mange har orange ben som favorit farve). Jeg sætter altid 8 ben på en Nymfe krog. Den burde nok have haft 10, da rejerne jo hører til Decapoderne (dem med 10 ben), men 10 ben synes jeg er for voldsomt på den størrelse krog. Jeg har en gang imellem også bundet dem på store # 4 Larva Hook # D1870 kroge fra Daiichi, og her passer 10 ben bedre…Men altså 8 ben på den jeg viser her.

Rib: Bindetråden

Antenner: Isbjørn, Grævling eller syntet hår

Ryg/Munddele/Pandetorn: EP Fiber i Tan

Der findes virkelig mange tossede historier med denne flue, f.eks. den hvor den fik sit kæle navn – Skilsmisse fluen !!! Den gang var jeg en del af Go Fishing, og da vi åbnede forretningen i Hillerød skulle vi have nogle lokale fluer, bundet af en af de lokale dygtige bindere. Vi aftalte hvilke fluer han skulle lave, og til hvilken pris. En af dem var Honey Shrimp’en. Binderen ville bare have den samme pris som for de andre mønstre han skulle lave. Helt Ok, sagde jeg, men med den klausul, at han godt måtte komme tilbage og genforhandle den pris efter han havde bundet de først (jeg vidste nemlig at det tager længere tid at binde en Honey Shrimp med de ben….) Morgenen efter, var han i butikken lige da vi åbnede, højrød i ansigted og nærmest panisk udbrød han, at vi simpelthen måtte finde en ny pris, for ellers ville han ende i en skilsmisse…..

Årsagen er de pokkers ben, som kan være noget så bøvlede at binde ind, men hvis man tager sig tiden, og benytter nogle få enkle tips, så går det som regel for alle der kaster sig ud den. Resultatet er en yderst velfangende flue, som har en rigtig god evne til at tiltrække de større fisks opmærksomhed. Årsagen mener jeg ligger i at den i vandet ser større ud end den i virkeligheden er – altså det kan ”svare sig” for en større fisk at svømme efter den og tage den. Faktisk har størstedelen, af de store fisk jeg har fået, taget en Honey Shrimp. Det skal selvfølgelig ses i lyset af, at den ofte sidder på mit forfang. Men ikke desto mindre har den i dag stået for en del fine fisk med 2 fisk over 8 kg bl.a. min største til dato på 9,1 kg.

Som sagt er benene et helt kapitel for sig. Man kan sagtens bruge de klare runde gummiben, som f.eks. Kern Leo Lund benytter til hans Super flotte ”Leo’s Perfect Shrimp”. De er klart lettere at binde ind end de Flexi Legs, som jeg ynder at bruge. I modsætning til de runde ben er Flexi Legs kantede, og oveni endda særdeles uens kantede. Det er netop disse flader og kanter jeg godt kan lide ved Flexi Legs, for de giver benene et fantastisk liv, når man trækker dem gennem vandet. Der er ikke et eneste af benene der reagerer ens, så fluen bliver meget levende. Men det er samtidigt disse kanter, der gør at benene kan være så besværlige at indbinde, for de får benene til at stå i alle mulige og nærmest også umulige retninger.

Men det er der råd for. Her er de 3 små tips, som gør indbindingen meget lettere

  1. Lav en bunke ben til at starte med. Lav flere end du skal bruge. Når du sætter et ben på, vil du hurtigt se om der passer eller ej. Hvis det er helt skævt, så kassér benet, og prøv et andet. Man bliver vanvittig af at prøve at tviste benet for at få det til at sidde, som man gerne vil have det. Så er det bedre, og hurtigere, at prøve et andet ben. Du kan med fordel lave halvdelen af benene med en knude der laves den ene vej, og den anden halvdel med en knude der går den anden vej, altså spejlvendt (den anden vej gennem løkken). Da vil der være færre ben ar smide væk….
  2. Lav et underlag af dubbing. Jeg binder benene ind oven i dubbingen, som fungerer som en base. Efter benet er sat på, dækkes indbinding punktet evt. af et nyt lag dubbing.
  3. Når benet skal placeres, så trykker jeg det ind til krogen med neglen på min tommelfinger. Så lader jeg bindetråden glide ned over neglen så den får fat i benet lige der, hvor jeg trykker med neglen. Så sidder benet præcis det sted jeg ønske, hver eneste gang – om jeg så skal skifte til et andet ben, er en helt anden sag, og så er vi tilbage ved punk 1.

Sidste lille tip. Prøv at få benene til at stå i en halv cirkel på hver side af krogen, så at fluen står vandret, når den synker gennem vandet. Jeg fik ideen til gummibenene da jeg så rejer i akvarier svømme og pludselig stoppe op, svinge benene ud til siderne og dale gennem vandet. Hvis du husker at inkorporere gode pauser i indtagningen, så vil du opleve en del hug, når fluen daler. Du vil helt sikkert også opleve hug når du lige har lavet et kast og trækker i linen for indtagning første gang. Christopher Blomquist fra Sverige, som mange nok kender fra hans side – www.Flyfish4fun.se – fisker Honey Shrimp helt bevidst på denne måde, med mange og ofte ret lange pauser i indtagningen.

BINDE STEPS

STEP 1.

Belast krogen hvis man ønsker det. Indbind en kugle af dubbing, den skal fungere som base for øjnene

BINDE STEPS

STEP 2.

Indbind øjnene

BINDE STEPS

STEP 3.

Dub det næste stykke af kroppen. Dub lidt længere end nødvendigt og før bindetråden lidt tilbage over dubbingen, så den ligge der hvor du vil placere dit første ben

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Forbered en bunke ben. Knækket laves ved at lave en almindelig ”kællinge knude” på benet.

 

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Indbind det første ben

 

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Indbind det andet ben og dub henover indbindingspunktet og lidt frem til det næste ben par.

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Indbind det næste ben par. Igen oven i dubbingen

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Efter ben par 2 laves en dubbing løkke på undersiden af krogen. Den trækkes bagud, den skal vi bruge senere

 

BINDE STEPS

STEP 9.
 

Indbind de sidste ben par efter samme metode. Dog skal det sidste ben par indbindes omvendt, så de vender fremad.

BINDE STEPS

STEP 10.
 

Fluen set nedefra, så man kan se den ”halv cirkel” benene laver på hver side af kroppen.

BINDE STEPS

STEP 11.
 

Indbind et bundt EP fibre. Sørg for at de er taperet i spidsen.

BINDE STEPS

STEP 12.
 

Tag krogen ud af stikket, og fold EP bundet ned, så halvdelen kommer på hver sin side af krogbøjningen, samt imellem øjnene.

BINDE STEPS

STEP 13.
 

Indbind antennerne. Jeg binder gerne 2-3 par ind i forskellig længde

 

BINDE STEPS

STEP 14
 

Klip den fremad rettede del af EP fibrene til, så de får den rette længde, som er lidt længere end det første bundt. Igen skal spidsen være til taperet. Før bindetråden frem til lige op af krogøjet og fold bundtet af EP Fibre bagover.

BINDE STEPS

STEP 15
 

Tag Krogen ud af stikket igen og tryk bundet ned over krogspidsen/krogbøjningen, med halvdelen på hver side.

 

BINDE STEPS

STEP 16
 

Træk EP fibre samt antenner bagud. Sno dubbing løkken og lav et fuldt tørn, således at du nedbinder ryggen og antennerne på én gang.

BINDE STEPS

STEP 17
 

Fortsæt dubbing løkken som en rib frem til krogøjet, hvor den fastgøres med bindetråden.

 

BINDE STEPS

STEP 18
 

Afslut tråden med knuder og lak. Nu skal fluen blot have de sidste prikker i brune, sorte og oliven toner. Benene får tillige en rød markering.

BINDE STEPS

STEP 19
 

Til sidst får fluen en god tur med dubbing teaseren, så undersiden af kroppen bliver fluffy og transparent.

 

EP Goby

Denne kutling imitation, er en rigtig god flue i den periode af året, hvor Sand kutlinger, Lerkutlinger og Toplettede kutlinger er inde på det lave vand for at yngle – dvs fra forår til godt ud på efteråret.

EP Goby

Krog: Danish Seatrout # 6-8 eller lignende

Bindetråd: GSP eller 6/0 std. tråd i tan, hvid eller grå

Belastning: Hvis man ønsker det

Hale: Bundter af EP fibre i farven Tan

Krop: EP Minnow Head Brush i farven Tan

Øjne: 3-4 mm 3D øjne i guld, eller 4 mm 4D øjne i Golden Brown

BINDE STEPS

STEP 1.

Belast krogen hvis man ønsker det. Indbind en hale af EP Fibre

BINDE STEPS

STEP 2.

Flyt bindetråden op til ca 1/3 af krog skaftet. Indbind her endnu et bundt på undersiden af krogen, så ca halvdelen af bundtet går på hver side af krogen. Længden skal være ca den samme som første bundt, således at den bageste del af halen taperes lidt.

BINDE STEPS

STEP 3.

Indbind et 3. bundt på oversiden, og i ca samme længde som det på undersiden.

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind Minnow Head børsten.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Tørn børsten frem til krogøjet og afslut tråden med knuder og lak.

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Klip fluen i ”kutlinge facon” med en god saks.

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Øjnene limes på og fluen får en serie prikker og små striber med en eller flere vandfaste tuscher i brunlige/tan/oliven toner. Denne model har fået guld farvet øjne ….. Fluen er færdig!

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Samme flue set skråt forfra.

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Materialerne fluen først og fremmest består af…..

USD Kvabling

Denne flue ligner en mellemting mellem en kutling og en ålekvabbe – hvilket har givet navnet på fluen.

Jeg har i mange år lavet med forskellig typer skind, men oftest så bliver det som her i Australsk opossum. Ellers benytter jeg også gerne egern, hvis jeg vil lave en mindre flue, eller hvis jeg vil have fluen slankere.

Denne flue kan være rigtig god når den fiskes langsomt tæt ved bunden i især inderfjordene. Da benytter jeg gerne et langt tyndt forfang og flydende line, således at jeg kan fiske langsomt uden at linen, og fluen sætter sig i bund og vegetation. Det brede hoved, og hårene på siderne af hovedet (som ligner ålekvabbens store brystfinner ganske godt), givet et super svæv og liv i vandet.

Fluen her er bundet USD (Up Side Down), altså med krogspidsen opad. Så fisker den perfekt nær bunden uden at sætte sig fast hele tide. Men den kan selvfølgelig også bindes helt normalt med krogspidsen nedad.

 

USD Kvabling

Krog: Danish Seatrout # 6-8 eller lignende

Bindetråd: GSP eller Standard 6/0 i farven tan eller grå

Belastning: Kobbertråd, blyfri wire eller lignende. Det er vigtigt at fluen er belastet, så den kommer ordentlig ned….

Krop: Seatrout Supreme dubbing i farven Cream

Ryg og hoved: Zonker strip skåret af Australsk Opossum (ikke Amerikansk – den ser helt anderledes ud!!). Den skal være formet som en lang trekant, så halen ender i en spids og den skal være ca 4-5 mm bred ved indbindingspunktet ved hovedet.

Øjne: 3D øjne i 4 mm i farven guld

BINDE STEPS

STEP 1.

Belast krogen og start tråden. Før tråden op til krogøjet og dub tråden med kropsmaterialet.

BINDE STEPS

STEP 2.

Tørn kroppen fra krogøjet og ned til et punkt lige over krogspidsen – Altså den modsatte vej, hvad man normalt vil gøre. Tråden skal nu være bag kroppen. Her lægges 3-4 tør som skal være underlag for skindet.

BINDE STEPS

STEP 3.

Tag krogen ud af stikket og stik det igennem skind stykket. Husk at stikke det igennem den rigtige vej, som er fra skindsiden, så krogen kommer ud mellem hårene. Sæt krogen tilbage i stikket.

 

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Træk skindet ned over krogen, så hulet ligger lige over de 3-4 lag du lavede med bindetråden. Fugt dine fingre og spred hårene til hver sin side, så du får plads til at binde skindet fast. Tørn 4-5 faste tørn og afslut med et par knuder og en dråbe lim/lak. Tråden klippes.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Start tråden igen lige bag krogøjet.

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Træk skind strimlen frem. Fugt fingrene igen og del hårene på samme måde som ved halen, så man kan nedbinde strimlen. Bredden på strimlen gør at den strækker sig ned på begge sider af krogen – dvs ca halvvejs rundt om krogen.

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Hårene børstes grundigt bagover med din teaser. Det samme skal dubbing kroppen. Til sidst limes de to øjne på med sekundlim (gel modellen), og så er Kvablingen klar til en tur i fjorden…..

 
 

Hackle Flash Shrimp

Denne flue er en variation af et eller flere kendte mønstre. Hvilken som kom først ved jeg ikke helt, men jeg tror at Jesper ”Alive” Petersens Alive Reje, må have været en af de første.

I min variant benytter jeg to typer kunst chenille, eller kunst hackle om du vil, nemlig ”Hackle Flash” og ”Glow in the Dark Hackle”. Desuden er kroppen lavet af et af de det mest fluorescerende materiale jeg nogen sinde har set, nemlig Seatrout Supreme dubbingen i farven Fluo. Pink.

Ideen var at lave en så iøjefaldende flue som muligt – hvilket må siges er lykkedes, med de mega lysende fluo. Farver, samt det selvlysende skørt ved hovedet. Den er så pink at man på visse dage faktisk kan se den i vandet temmelig langt ude….

Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg IKKE er den største tilhænger af disse ”lysende 80’er skidragter”, men jeg må også erkende at nogle dage er de bare løsningen for at få sølvtøjet i tale.

Udover denne pink variant har jeg også en gul/chartreuse variant i æsken. Her er det pink skiftet ud med fluo. Gul eller fluo. Chartreuse…..

Hackle Flash Shrimp

Krog: Danish Seatrout # 6-10 eller lignende

Bindetråd: Std. 6/0 Fluo Pink

Belastning: Hvis man ønsker det

Antenner: Rizz fiber i fluo pink, eller lignende syntet fiber

Munddele/pandetorn: Seatrout Supreme Dubbing i Fluo. Pink

Øjne: Reje øjne

Krop: Seatrout Supreme Dubbing i Fluo. Pink

Hackle: Først 1 tørn Glow in the Dark Hackle i Glow Pink, fulgt af 3-4 tørn Hackle Flash i Fluo. Pink

BINDE STEPS

STEP 1.

Belast krogen, hvis man ønsker det, og start tråden. Begynd med at dub en lille kugle med Seatrout Supreme dubbingen – den skal fungere som base for øjnene

BINDE STEPS

STEP 2.

Indbind øjnene

BINDE STEPS

STEP 3.

Indbind antennerne, jeg binder altid 2 lange + 2 lidt kortere, altså 4 i alt. Tag derefter en lille tot af dubbingen, og træk the fra hin anden og samle den igen. Man gør dette for at få fibrene til ligge i samme retning. Indbind denne lille tot som en pandetorn.

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind Glow in the Dark hacklet. Bind det som vist på billedet, så fibrene vender bagud.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Lav et tørn med dette materiale.

 

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Indbind Hackle Falsh’en. Igen skal du sørge for at fibrene vender bagud,

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Dub kroppen. Den skal dubbes lidt løst, da den bliver børstet op til sidst med en teaser.

 

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Tørn Hackle Flash’en frem til krogøjet i 3-4 tørn afhængig af krogstørrelsen. Afslut ved hovedet med knuder og lak

 

BINDE STEPS

STEP 9.
 

Sidste del er at børste fluen godt bagud med din teaser, og evt. klippe list af materialerne af bagtil, så fluen bliver taperet ud imod antennerne.

EP Kvabben

Dette er en af mine favorit fluer i de første kolde måneder, når Ålekvabben føder sine levende unger. Det gør den nemlig i den kolde tid af året. Ungerne er en 5-6 cm lange og ligner de voksne i farve og form, bare i mini udgave…..ren havørred snack!!

EP Kvabben

Krog: Danish Seatrout # 6-8 eller lignende

Bindetråd: GSP eller 6/0 std. tråd i tan, hvid eller grå

Belastning: Hvis man ønsker det

Hale: Bundter af EP 3-D Fiber i farven Mutton Snapper

Krop: EP Minnow Head Brush i farven Bronze

Øjne: 3-4 mm 3D øjne i guld, eller 4 mm 4D øjne i Golden Brown

BINDE STEPS

STEP 1.

BBelast krogen hvis man ønsker det. Indbind en hale af EP Fibre

BINDE STEPS

STEP 2.

Flyt bindetråden op til ca 1/3 af krog skaftet. Indbind her endnu et bundt på undersiden af krogen, så ca halvdelen af bundtet går på hver side af krogen. Længden skal være ca den samme som første bundt, således at den bageste del af halen taperes lidt.

BINDE STEPS

STEP 3.

Indbind et 3. bundt på oversiden, og i ca samme længde som det på undersiden.

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind Minnow Head børsten.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Tørn børsten frem til krogøjet og afslut tråden med knuder og lak.

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Klip fluen i ”Ålekvabbe facon” med en god saks.

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Fluen skal nu have en serie prikker og småstriber med vandfaste tuscher i brune/oliven og til sidst sorte toner.

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Øjnene limes på og fluen. Denne model har fået guld farvet øjne ….. Fluen er færdig!

 

BINDE STEPS

STEP 9.
 

Samme flue set skråt forfra.

Hot Spot Gammarus

Denne flue lavede jeg første gang som en nymfe til fiskeri i åerne. Men nu laver jeg den også gerne som en kystflue. Hot Spot punktet, er oprindelig ment for at imitere æg, som kan have en orange/lakse farve hos ferskvands tangloppen (Gammarus pulex). Ferskvands tangloppen findes ikke ude på den åbne kyst så om en havørred ser punktet som æg, må stå i det uvisse, men faktum er, at denne flue så absolut fanger sine fisk.

Jeg bruger den som oftest som ophænger, men har også haft god succes med den som ene flue på et langt forfang i de første måneder – især på Svenske kysten!

Jeg binder fluen i flere farver, bl.a. også en brun version. Da udskiftet oliven bare med tilsvarende brune materialer.

Fluen er bundet lidt anderledes, da jeg har valgt at dubbe direkte på chenillen, i stedet for på tråden, som man normalt ville have gjort. Så kan hele kroppen tørnes i et flow. Hvis ikke skulle man lave kroppen i 3 sektioner, men denne metode gør det noget nemmere og hurtigere…..

Hot Spot Gammarus

Krog: A.Jensen Shrimp/Dry/Nymph hook # 8-10 eller lignende

Bindetråd: Std. 6/0 Light Olive

Belastning: Hvis man ønsker det

Krop: Oliven Flashy Legs

Hot Spot: Seatrout Supreme Dubbing I farven Bright Shell Pink (Som er mere orange end pink)

Rib: 0,18 mm monofil line

Ryg: Scud Back i Light Olive

BINDE STEPS

STEP 1.

Belast krogen, hvis man ønsker det, og start tråden. Indbind Flashy Legs samt et stykke monofil fiskeline, det skal senere benyttes som rib. Før tråden op til øjet.

BINDE STEPS

STEP 2.

Tørn Flashy Leg chenille det første stykke – lige knapt halvvejs på krogskaftet. Tag en lille tot Seatrout Supreme dubbing og dub den direkte på chenillen

BINDE STEPS

STEP 3.

Tørn det sidste stykker vej op til krogøjer, hvor Flash Leg chenillen fastgøres. Hot Spot’et bliver automatisk en integreret del af kroppen..

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind Scud Back’en.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Træk Scud Back’en bagover og fastgør med et tørn med ribben lige der hvor kroppen stopper.

 

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Fortsæt ribben op til hovedet, fastgør og afslut fluen. Klip bagenden af Scud Back’en, så den danner en kort lille hale. Jeg afslutter gerne med at give rygskjoldet et lag lak. Man kan også benytte UV Glue. Fluen er Færdig

Kobber loppen

Jeg er ganske klar over at denne flue i sin enkelhed blot kan betegnes som en ”lidt fancy Kobber Basse”, og jo, det vil jeg absolut istemme. Men for min smag er der lidt mere flue over denne, end den klassiske Kobberbasse, men det betyder bestemt ikke, at den er mere effektiv. En ting er dog sikkert og det er at de mindre fluer i kobber dress kan noget helt specielt.

Denne flue er min fortrukne flue at bruge som ophænger, og der findes dage, hvor den bare ”suger fisk til sig”. Men det er også min opfattelse at det er de mindre fisk, som tager kobber dyret. Når man løber ind i en fisk over de 60 cm, og man har 2 fluer på forfanget, så er det så godt som altid den større ”endeflue” de sidder på. Men der er selvfølgelig undtagelser, som denne 4 kgs jeg fik på en af vores Pro-Team møder på Møn. Desuden huggede den som en del af en dublé, hvor en mindre fisk på 40-45 cm havde hugget endefluen.

Den store fisk hoppede temmelig vildt og flåede den stakkels mindre fisk med op af vandet når den hoppede. Nogle af vores Svenske Pro Team medlemmer så det på afstand og kom ilende til, for det så her tosset ud. Når man har to fisk på, som hopper og springer, så ender det som oftest i at den ene falder af, hvilket også skete denne gang – til alt held, og helt usædvanligt, var det den største som blev hængende….

Kobber Loppen

Krog: A.Jensen Danish Seatrout # 10 eller lignende

Bindetråd: Std. 6/0 Fluo. Orange

Belastning: Hvis man ønsker det

Krop: Kobber Ice dubbing

Rib: 0,18 mm monofil line

Ryg: Scud Back i Brown over Edge Bright i Fluo. Orange

Jeg har også oplevet at ophængeren gjorde en forskel, uden at det var den at fiskene tog. F.eks. på en tur til Samsø for en del år siden med flueklubben ”Overspringerne”. Vi havde en ”social” formiddag, dvs vi stod 8-10 mand med jævne mellemrum på samme stykke og hygge fiskede og snakkede. Jeg stod som en af de midterste Og Toke Trampedach Trentemøller stod lige ved siden af. Jeg fik som den eneste den ene fisk efter den anden. Ingen store fisk, men fine fisk lige over målet. Toke var helt desperat. Han vidste jeg fiskede med en Honey Shrimp, hvilket han også gjorde, bare uden at få hug. Det skal lige siges at vi stod så tæt at vores fluer landede ved siden af hinanden…..

Han kopierede min indtagning til 100 % men stadig ingen hug – og jeg fisk stadig fisk…. Så måtte han en tur i mine æsker og nappe en af mine Honey Shrimps – men stadig uden held. Ved en kaffe pause tjekkede vi knuder, forfang osv, og kom frem til at eneste forskel var, at jeg havde en Kobber Loppe på som ophænger. På med en ophænger, og pludselig skete der noget. Nu fangede Toke også fisk – men det sjove var at ikke en eneste af fiskene sad på kobber loppen….

En besynderlig oplevelse, som jeg ikke rigtig ved hvad vi kan bruge til andet, end at de små kobber kræ kan noget særligt, også for andre fluer……åbenbart!!

 

BINDE STEPS

STEP 1.

Belast krogen, hvis man ønsker det, og start tråden. Indbind ribben på undersiden af krogskaftet.

 

BINDE STEPS

STEP 2.

Dub Kobber Ice dubben på tråden.

BINDE STEPS

STEP 3.

Tørn kroppen.

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind en strimmel Edge Bright. Dette materiale er meget klar i farven, og når lys rammer det, vil det lyse ud af ende stykkerne og siderne som en lysleder.

 

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Indbind Scud Back’en ovenpå.

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Træk Edge Bright og Scud Back’en bagover og fastgør med et tørn med ribben lige der hvor kroppen stopper. Scudbacken skal dække over Edge Bright strimlen. Når den er færdig og kommer ud ved vandet vil der komme et forførende skær fra Edge Brighten under rygskjoldet, samt fra bagenden. Fortsæt ribben helt op til hovedet, for den fastgøres med bindetråden.

 

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Klip bagenden af Scud Back’en og Edge Brigt’en, så de danner en lille hale. Scud Back’en skal være lidt længere end Edge Bright’en.

Jeg afslutter gerne med at give rygskjoldet et lag lak. Man kan også benytte UV Glue. Fluen er Færdig

Opossum Shrimp

Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med den Australske Opossum – ikke at forveksle med den Amerikanske opossum, hvis pels er helt anderledes.

Denne flue lavede jeg for første gang ca midt i 1990’erne. Når man rejste ud i verden og fiskede og så de rejefluer man brugte der, så var der en farve kombination som meget ofte var blandt de mest populære, og det var kombinationen Tan/Chartreuse. Det ville jeg også se om vore havørred syntes om…..

I denne udgave har jeg til og med brugt de Fluo. Grønne øjne. Jeg skal være ærlig og erkende at jeg normalt ikke er til de farvede øjne på mine rejefluer, jeg holder mig helst til de sorte eller tan toner. Men her har jeg brugt et par ”fest øjne” for at understrege kombinationen lys grøn(Chartreuse) / Tan.

Bemærk at skind strimlen limes til kroppen, når den tørnes. Dette er vigtigt, eller vil fluen falde fra hinanden meget hurtigt, da skindstrimlen ellers vil skride på kroppen, når den bliver våd og udvider sig….Så husk limen!!

En anden detalje er måden jeg skærer strimlen på. Før brugte jeg en kniv og skar fra skindsiden. I dag bruger jeg en kvalitets saks med Tungsten skær (Jeg bruger denne: Tungsten Razor Scissors ). Så lader jeg saksen glide gennem skindet, som man gør med indpaknings papir til Jul, dvs uden at klippe, men skærer med saksen. Det er langt hurtigere og lettere, og det er ligegyldigt om hårene vender op af eller nedad – de glider fint af på saksens skær så det næsten kun er skindet der skæres.

I starten skar jeg altid på tværs af skindet og lavede såkaldte ”cross cut” zonker strips, så hårene automatisk pegede bagud. I dag bruger jeg hellere straight cut – de det giver bedre transparens /liv, da hårene ikke klapper helt sammen om fluen.

OPOSSUM SHRIMP

Krog: Danish Seatrout # 6-10 eller lignende

Bindetråd: 6/0 Std. tråd eller Big Fly Thread i farven Fluo. Chartreuse

Belastning: Efter eget ønske.

Munddele: Lille bundt hår fra Australsk Opossum

Antenner: 2 lange og 2 lidt kortere kunstfibre a’la Rizz fibre

Øjne: Rejeøjne i ønsket farve

Krop: Inderst bindetråden. Udenpå denne et ”hackle” bestående af en tynd strimmel (zonker strip) af Australsk Opossum.

 

BINDE STEPS

STEP 1.

Indbind et lille bundt hår fra Australsk Opossum

 

BINDE STEPS

STEP 2.

Lav en lille kugle af dubbing lavet af Australsk Opossum (denne skal fungere som base for øjene)

 

 

BINDE STEPS

STEP 3.

Indbind øjnene

BINDE STEPS

STEP 4.
 

Indbind antennerne, så de ligger mellem de 2 øjne, fulgt af endnu et lille bundt hår fra Australsk Opossum – dette bundt lidt længere end det første.

BINDE STEPS

STEP 5.
 

Klip eller skær en 8-10 cm lang og 2 mm bred strimmel Australsk Opossum og indbind som vist på billedet

BINDE STEPS

STEP 6.
 

Dæk hele kroppen med bindetråden. Fordel en dråbe sekundlim over bindetråden. Helst af gel typen.

BINDE STEPS

STEP 7.
 

Tørn skind strimlen i en åben spiral frem til øjet, hvor den fastgøres med bindetråden. Når man tørner strimlen, trækker den limen med rundt og derved limes skind strimlen fast til kroppen.

BINDE STEPS

STEP 8.
 

Afslut med knuder og lak. Når limen er tør stryges hårene bagud med en velcro teaser eller fingrene – fluen er færdig